Kærligt stueopdræt med fokus på sundhed og et godt hundeliv
Cavalieren er en lille, meget robust hund.Ikke desto mindre har den dog også sit problem, Det drejer sig om en hjertesygdom , endocardiose
eller Mitral Valve Desease. Denne sygdom er den mest almindelige hjertesygdom hos hunde, men den er mere udbredt i denne race end i andre, og den optræder på et tidligere tidspunkt i hundens liv.
Sygdommen består i, at mitralklappen med alderen ikke lukker helt tæt, når blodet trykker på den.
Sygdommen er arvelig. Afkommets hjertestatus er meget afhængig af forældredyrenes (dårlige hjerter giver dårlig hjerter. Gode hjerter giver gode hjerter - dog i begge tilfælde med den lille bitte margin, der altid vil findes i levende materiale). Ingen medicin kan pt. forebygge eller udskyde sygdommen.
Sygdommen kan afsløres klinisk i 2 til 4 års alderen ved at lytte på hundens hjerte. Hvis hjertet ikke fungerer helt som det skal, så der suser lidt blod tilbage, kan det høres som en susen. Denne susen kan dog forveksles med en uskyldig hjertemislyd.
Sygdommen udvikles forholdsvis langsomt og viser sig ofte først med symptomer (kortåndethed, træthed, rastløshed, hoste), når hunden er 7-10 år eller senere.
Hvis dyrlægen har opdaget en mislyd ved hjertet ved sin undersøgelse, kan en ultralydskanning af mitralklappen afsløre, om det drejer sig om sygdommen.
De fleste cavalierer bliver både 10, 12, ja 14 år gamle, mange endda med sygdommen.
Mine noter: Jeg bruger hanhunde, der er hjertescannet og på det grundlag avlsgodkendt. Tilde er også hjertescannet/avlsgodkendt, og Emma vil også blive scannet, når hun er 1½ år.
Desværre kan man ikke ultralydscanne sine hunde "på forskud", for en scanning viser ikke, om sygdommen vil opstå senere i livet.
HUSK: Den endelige diagnose på denne sygdom kan KUN stilles ved scanning. En hund kan godt ved dyrlægens undersøgelse med stetoskop have mislyd, uden det behøver at være Endocardiose. Men ved konstatering af mislyd skal der altid scannes for at kende årsagen til mislyden - og en evt. behandling skal sættes i gang, hvis det kræves.
Den korte version
Beskrivelse: Kronisk myxomatøs mitral valvulær sygdom (MMVS eller endokardiose) er karakteriseret ved indlejring af bindevæv og fortykkelse af hjerteklappen mellem venstre for- og hjertekammer. Sygdommen kan have forskellige sværhedsgrader afhængigt af hvor utætte hjerteklapperne er. Hjertesygdommen er den mest almindelige hos voksne hunde og ses hyppigst hos små til mellemstore hunderacer som Cavalier King Charles Spaniel, Gravhund, Pudel, Chihuahua og Dansk-Svensk Gårdhund.
Diagnosestillelse: Diagnosen stilles ved at foretage auskultation (der lyttes på hunden med stetoskop) samt ultralydskanning af hjertet. Ved ultralydsskanningen kan dyrlæge se i hvilket omfang hjerteklapperne mellem venstre for- og hjertekammer er forandret og hvilken betydning dette har for hjertefunktionen. Afhængig af sygdommens sværhedsgrad når den opdages kan sygdomsforløbet være fra få måneder til mange år.
Behandling: I de tilfælde hvor dyrlægen finder det relevant kan der behandles med hjertemedicin. Her bruges medicin der virker på hjertemuskulaturens evne til at trække sig sammen samt blodkarrenes evne til at udvide sig. Derudover kan væskeophobning i lungerne behandles med vanddrivende medicin. Andre typer af medicin kan også blive nødvendige i de svære tilfælde ligesom et foder med lavt saltindhold ofte anbefales til hund med hjertesygdom. I svære tilfælde kan det være aktuelt at begrænse hundens motionering men dog huske at hunden stadig skal have lov at være hund og have en god livskvalitet.
Den lange, udførlige version
♥ Kronisk myxomatøs mitral valvulær sygdom (MMVS eller endokardiose) er
karakteriseret ved kronisk bindevævsindlejring
og fortykkelse af hjerteklappen mellem især
venstre for- og hjertekammer (kronisk=blivende; mitral valvulus=hjerteklap mellem venstre
for- og hjertekammer). Sygdommen kan optræde med forskellige sværhedsgrader,
afhængigt
af varigheden og hvor utæt hjerteklappen er.
Hvilke racer rammes oftest?
♥ Hjertesygdommen er den mest almindelige hjerteklaplidelse hos voksne hunde og ses
hyppigst hos
ældre, små til mellemstore racer som Cavalier King Charles Spaniel,
Gravhund, Puddel, Schnauzer, Chihuahua, Dansk-Svensk Gårdhund, Griffon, Boston
Terrier og Fox Terrier. Der ses en overvægt af hanhunde(1.5:1) med sygdommen
i forhold
til tævehunde. Sygdommen er relativ sjælden hos kat.
Hvordan stiller dyrlægen diagnosen ”Kronisk mitral valvulær sygdom”?
♥ Diagnosen
stilles ved, at der foretages auskultation (dvs. der lyttes på siden af
brystkassen med et stetoskop), EKG (dvs. et ”hjertekardiogram”) samt skanning af hjertet
(dvs. visualisering af hjertets indre strukturer ved hjælp
af lydbølger).
♥ Når der lyttes på et dyr med MMVS, vil der ud over de to normale hjertetoner (lub-dub,
lub-dub, lub-dub), kunne høres en ekstra susende lyd imellem de to normale hjertetoner
(lub-schuu-dub, lub-schuu-dub, lub-schuu-dub),
hvilket skyldes tilbageløb af blod, der
opstår pga. den utætte hjerteklap. Dette ”sus” kaldes en mislyd og kan høres i varierende
styrker afhængig af sværhedsgrad samt stressniveau.
♥
Ved optagelse af et ”hjertekardiogram” kan der ofte,ses tegn på forstørrelse af venstre
hjertehalvdel og evt. unormale ”ekstraslag”, som tegn på unormale forhold i hjertet.
♥ Ved røntgenoptagelse
af brysthulen er det muligt at vurdere, hvorvidt dyret har
komplikationer som f.eks. forstørret hjerte, vand i lungerne eller kompression af
bronkierne.
♥ Ved ultralydskanningen kan dyrlægen se i hvilket omfang hjerteklappen
mellem venstre
for- og hjertekammer er forandret og hvilken betydning dette har for hjertefunktionen. Bl.a.
kan hjertemusklen udvides og hjertets evne til at pumpe svækkes. Selve utætheden over
hjerteklappen kan dyrlægen
”se”, når blodets strømning ”kodes med farver” via et fysisk
princip, der kaldes farve-Doppler. Dette princip bygger på, at normal blodstrømning farves
enten blåt eller rødt på
skannerens skærm, alt efter om det løber væk fra eller mod
transduceren (lydhovedet, der sættes mod dyrets brystkasse), mens forstyrrelse i
Hvad sker der inde i det syge hjerte?
Nedenstående beskrivelse af sygdomsudviklingen tager typisk flere år
♥ En hjertedefekt som kronisk myxomatøs mitral valvulær sygdom resulterer bl.a. i andringer og fortykkelser af hjerteklappen mellem venstre for- og hjertekammer. Det bevirker, at klappen (ventilen) ikke lukker tæt, hvilket resulterer i en lækage mellem venstre hjerte- og forkammer.
♥ Tilbageløb af blod fra venstre hjertekammer til venstre forkammer medfører at forkammeret udvides p.g.a. den ekstra blodmængde.
♥ Udvidelse af venstre forkammer vil bevirke, at hjertet trykker op på stammebronkierne
i
lungerne, hvilket giver en karakteristisk hoste - dvs dyret lyder som om det ”rømmer sig”
eller har fået ”noget galt i halsen”.
♥ I meget alvorlige tilfælde af MMVS vil udvidelse af venstre
hjertehalvdel og trykstigning i
lungekredsløbet medføre ansamling af væske i lungerne – ”floden løber over sine breder”.
Hvilken betydning har sygdommen for mit dyr?
♥ MMVS optræder i forskellige sværhedsgrader, hvilket betyder konsekvenserne af
sygdommen afhænger af sygdommens udviklingsgrad.
♥ Hvis dyret har en mild grad (tidlig stadie) af sygdommen,
vil den være upåvirket i
måneder til år. I alvorlige tilfælde kræves hospitalsindlæggelse med indgift af livreddende
medicin, intensiv behandling og ilt.
Hvordan kan sygdommen behandles, og hvilke forholdsregler bør der tages?
♥ I Danmark foretages på nuværende tidspunkt ikke kirurgisk korrektion af
hjerteklapdefekter på hund/kat, ligesom det kendes fra humanmedicinen
og fra udlandet.
♥ I de tilfælde, hvor dyrlægen finder det relevant, kan der behandles med hjertemedicin
som f.eks. Vetmedin, der både virker på hjertets sammentrækningsevne og udvidende på
blodkarrene
(Pimobendan). Denne behandling kombineres ved tilfælde af
væskeophobning med vanddrivende behandling f.eks. furosemid (øger udskilningen af
vand i nyrerne). Derudover kan i de enkelte tilfælde komme på tale at give
f.eks. Enacard,
Vasotop eller Fortekor (= en ACE- inhibitor), der virker udvidende på blodkarrene og
kontrollerer hormon-ubalancen. Digoxin (et ”hjerteglykosid”), der indvirker på hjertets
sammentrækningsevne
samt hjertefrekvensen anvendes kun ved tilfælde med
rytmeforstyrrelser i forkamrene. Desuden kan det være hensigtsmæssigt at tildele et foder
med nedsat saltindhold i tilfælde af alvorlig hjertesvigt.
♥ I alvorlige
tilfælde af MMVS, bør der tages forholdsregler i form af restriktiv motionering,
dvs hård fysisk træning (cykelture, brugshundetræning, agility, svømning o.lign.) Bør
undgås. Men det er samtidig
vigtigt at huske, at hunden stadig skal have lov til ”at være
hund” og have en god livskvalitet, blot med en fornuftig mængde motion. Omgang med
andre hunde og de almindelige gå-ture skal selvfølgelig ikke bandlyses
(så længe det
foregår i hundens eget tempo). Det er altid en god ide at lade hunden ”bruge hovedet” ved
problemløsningsopgaver (søge-opgaver o.lign.), så den alligevel bliver fornuftigt stimuleret
på trods af sin hjertesygdom.
Er hjertesygdommen medfødt og kan den være arvelig indenfor bestemte racer?
Hjertesygdommen er en degenerativ lidelse med en kompleks
arvegang, hvilket er
sandsynliggjort ved studier af Gravhund og Cavalier King Charles Spaniel med MMVS.