Løse hunde, set med hundeøjne og menneskeøjne.

Jeg faldt over den her historie, som er rigtig sød - og rigtig god til at illustrere, hvor forskelligt hunde og mennesker oplever en situation:

Folk stiller for mange krav til deres hunde, uden at tænke over hvad det i virkeligheden betyder.

Vores sprog mellem hunde og menneske er jo ikke helt det samme. Ex. min hund forstår mig når jeg snakker med den. Ej det gør den ikke lige helt. Den lytter til toneleje og ser dit kropssprog i billeder, som den forsøger at genkende. F.eks. når vi mener, at hunden bare ikke hører efter og er dybt ustyrlig, når vi ser en anden løs hund, men den reagerer på vores toneleje og kropssprog. Alle vores energier ryger direkte i linen.

Her er en oversættelse af Anders Hallgrenns fine forklaring på, hvad der sker, når hunde er løse, og man frygter det vilde slagsmål.

Mennesketsyn 
Du står og spejder ud over den grønne eng for at se efter, om der virkelig er frit, og du kan slippe din hund. I det fjerne ser du en stor sort hund, men puha det var bare en skraldesæk, nej en lille hare, næ det var godt - det var bare en lille busk uden blade. Du er nu helt sikker. Du slipper din hund, og i begynder at kaste en bold, du har medbragt hjemmefra. Men pludselig dukker en menneskeskikkelse op, og du ser der er en løs hund. Febrilsk forsøger du at indkalde din hund. Men den har spottet den løse hund og løber hen imod den. Du løber efter for at forsøge at fange din hund. Du bemærker, at den anden hund og ejer og løber direkte imod jer. Tankerne flyver igennem hovedet på dig, og din stemme bliver panikslagen, jo mere du forsøger at kalde din hund ind. Hundene når hinanden, i samme øjeblik du ankommer, og du griber fat om din hund, og den anden gør det samme - og så går hundene på hinanden. Skaden er nu sket.

Hundesyn:
Min mor står og spejder efter noget lave. Jeg venter spændt på den leg hun finder på. Nej jeg fik snoren af, og hun tager en bold frem. Sikke legen den går. Det er smadder sjovt med den her leg. Det er bare min favorit. Hov, mor sagde en lyd - det tegner ikke godt. Jeg kigger rundt og får øje på en anden hund, som løber imod os. Min mor begynder at råbe op. Måske skal jeg hjælpe med at skræmme den væk. Jeg løber hen imod den, så jeg kan få den væk. Den gør min mor usikker. Min mor råber endnu højere og løber med mig. YES det er det, jeg skal. Jeg kigger hele tiden efter min mor for at se, om hun stadig er med, hun er ikke lige så hurtig som jeg.
Henne ved den anden hund forsøger jeg at vise den, at den skal gå, inden min mor kommer, for hun er vred. Den anden hund siger: Bare vent - min far er på vej. Vi står lidt og nedstirrer hinanden, imens vi venter på vores backup. Endelig kommer de og haps -  se mor, jeg fik den.


Havde du og den anden hunds ejer nu vendt sig om og løbet den anden vej, så havde slutningen været således:

Henne ved den anden hund - jeg står og snakker med den anden hund og siger, den skal gå, fordi her leger min mor og jeg. Min mor kommer ikke med mig, hmm.... Vi står længe og venter på hver vores backup. men de løber blot deres vej. Hmmm måske skulle vi følge efter. Jeg smider lige en afsluttende bemærkning - det her afgør vi lige en anden dag - jeg skal med min mor nu.... Bare vent dig. Jeg løber efter min mor. Og heldigvis gik den anden hund også.... Hmm måske tager vi den i morgen. Men den var nu meget sød, måske kan være vi en dag bliver venner. Hvem ved..... Hey mor skal vi lege med bamser, når kommer hjem???

Dette illustrerer tydeligt, at hunden ikke hører, vi kalder, fordi vi er bange for, at hundene kommer op og slås. Men de tror, vi forsøger at jagte de andre væk. Hunde er smadder dovne og kopierer al vores adfærd. Hvis vi bruger vores energi på at lade som, det ikke er noget, vi gider at tænke over - så gør hunden det samme. 

Kilde: Susan Black, hundeadfærdsinstruktør samt dyreterapeut

Del siden