Kærligt stueopdræt med fokus på sundhed og et godt hundeliv
EFS genfejl der nedarves recessivt, dvs. at begge forældre skal være bærer af genet før sygdommen opstår, og den er første gang er beskrevet i 60'erne. Det er ikke kun Cavalier King Charles Spaniel den er beskrevet ved, men også ved Boxer, Dalmatiner, Sheltie, Skotte og Bischon Frisé.
Man kender ikke udbredelsen af sygdommen, men der rapporteres om flere og flere syge hunde.
Også i Danmark har nogle hundeejere oplevet denne lidelse. EFS viser sig ofte før 5 måneders alderen, men symptomerne kan vise sig ved alle aldersgrupper.
Lidelsen viser sig ved begge køn og ved alle 4 farvevarianter, men oftest ved de to helfarvede. Symptomerne på lidelsen kan være:
–
Tab af balance/koordinationsevne
– Stiv/stikkende gang
– Krumning af ryggen
–
Krampe i kæbemusklerne
– Kramper/spasmer i bagpart/forparti
– Problemer med at rejse sig.
Forskellen på epilepsi og EFS er, at hunden er ved bevidsthed under anfaldene, og det ikke umiddelbart virker til at hunden har smerter. Efter anfaldene er hunden stort set upåvirket.
De forskellige symptomer kan variere, og ses i både mildere og sværere grad. Anfaldene udløses oftest ved ophidselse, stress, varme eller motion.
EFS kan ikke kureres, men nogle typer af epilepsimedicin kan have en lille effekt på anfaldenes hyppighed og sværhedsgrad.
En hund der er bærer af EFS vil aldrig få sygdommen. Så er det en almindelig familiehund man søger er der intet at frygte, det gør ingen forskel om man har en bærer eller en fri. Skal en bærer bruges til avl, skal den parres med en hund, der er testet fri.
Mine noter: Til info er Tilde testet fri, og jeg bruger DNA testede hanhunde, der er fundet fri. Emma vil blive testet før avl.
Man kan se et eksempel på symptonerne på det her videoklip - det er ikke rart at se på, men det er tydeligt, at hunden ikke er påvirket af smerter, når den mister balancen:
• Bærer x påvist:
= 50 % bærere og 50 % påvirket
• Påvist x påvist:
= alle hvalpe vil være påvirket