CCS er en genfejl der nedarves recessivt, dvs. at begge forældre skal være bærer af genet før sygdommen opstår. 

Sygdommen viser sig ved at hvalpen oftest ikke trives, den har en mærkelig pels, der nærmest er bølget og fedtet at se på. Pelsen kan også virke normal, men mere grov. Pelsen ligner nærmest pelsen på en nyfødt kalv. Hvalpen vil desuden have underligt tørre øjne.

Der er hvalpe der på trods af sygdommen vil trives og blive voksne, men de vil døje med tørre øjne og meget tør, skællende hud. Hunde med lidelsen producerer ingen tårer, og det gør deres øjne ekstremt tørre og ømme. Deres hud er enormt tør og skællende, især på poterne, og det kan gøre det meget smertefuldt for hunden at stå og gå.

Lidelsen ser ud til at være unik for Cavalier King Kharles Spaniel, og størstedelen af de hunde der fårdiagnosen bliver aflivet.

En hund der er bærer af CCS vil aldrig få sygdommen. Så er det en almindelig familiehund man søger er der intet at frygte, det gør ingen forskel om man har en bærer eller en fri. Skal en bærer bruges til avl, skal den parres med en hund, der er testet fri.

Mine noter: Til info er Tilde testet fri, og jeg bruger DNA testede hanhunde, der er fundet fri. Emma vil blive testet før avl.

Statistik over mulige udfald ved parringer

• Fri x fri: 
= alle hvalpe vil være fri

• Fri x bærer: 
= 50 % bærer og 50 % fri

• Fri x påvist: 
= alle hvalpe vil være bærere

• Bærer x bærer: 
= 25 % påvirket, 25 % fri og 50 % bærere

• Bærer x påvist: 
= 50 % bærere og 50 % påvirket

• Påvist x påvist: 
= alle hvalpe vil være påvirket

Del siden