Socialisering og miljøtræning

Dette er en meget varm kartoffel - alle brænder jo for deres måde at opfostre hvalpe på, og alle familier har en holdning til, hvordan de vil sørge for den videre udvikling af deres hvalp. Men da jeg altid fortæller om mine oplevelser, erfaringer og holdning til netop miljøtræning og socialisering af mine hvalpe, når hvalpenes familier besøger mig, så hvorfor ikke sætte det på skrift 😉 

Det der kickstartede mig var, da jeg faldt over en blog, der fortalt præcis det, jeg altid har følt, var det rigtige at gøre. Det er jo altid rart, at andre tænker som én selv, men udover det, lyder det til at være en dame, der har rigtig god forstand på det, hun udtaler sig om.

Jeg har altid haft en god mavefornemmelse for, hvad en hvalp - og et kuld - kan magte af socialisering/miljøtræning. Jeg ser opdrættere miljøtræner ved at tage cafe, MaxiZoo, tage i børnehave, gå i befærdede gader, køre i tog og bus, og jeg er ved at dåne over deres overskud og ihærdighed - stor respekt for det. Og jeg skal bestemt ikke neglegere, at de har gode erfaringer med det og har forstand på, hvad de gør. MEN - jeg har altid tænkt, at hvordan kan de have fokus på den enkelte hvalp og dens reaktion på det oplevede? Nogle laver samme øvelse med en eller to hvalpe ad gangen, så der kan de måske følge bedre med, men kan man altid læse, hvordan hvalpen kaperer oplevelser? Det får mig til at tænke, at hvor meget skal en hvalp nå på 8 uger, hvor de første 4-5 stykker går med at lære at spise fast føde, at kunne gå og i det hele taget lære at lege med kuldsøskende. Indtil 8 uger skal de lære at forstå hundesproget hos de andre og forstå hvad vi mennesker har gang i, når vi siger og gør noget plus de skal have besøg af familier mmm? Kan man overhovedet på en positiv måde fylde alt det andet oveni? Det kan så nemt gå den anden vej - i stedet for at blive tryg ved de nye oplevelser, kan oplevelserne risikere at blive til et traume/en angst, som vil sidde i hvalpene resten af livet. Jeg tror på, at de skal vokse til, få tillid til deres ejer og deres normale omgivelser - og så kommer resten. Og samtidig tror jeg dybt og inderligt, at sindet - det medfødte sind fra enten mor eller far - betyder utroligt meget for, hvordan hvalpen tackler verden (som hvalp, unghund og voksen). Derfor taler jeg også meget om forældrene, når jeg har familier hjemme og se hvalpene, for de bliver som dem. 

For mig handler det om tryghed og tillid til verden og deres mennesker. De vil aldrig flytte herfra med en dårlig oplevelse. De får masser af kærlighed og leg. De bliver stille og roligt introduceret for nyt mad, nyt legetøj, større plads, underlag og indendørs- og udendørsoplevelser (inkl. trafikstøj). Derudover får de besøg af venner, familie, børn og ikke mindst kuldets egne familier, som jo kommer med hver deres adfærd, alder, dufte og personlighed, og ind imellem medbringer de også den hund, hvalpen måske skal hjem til. Jeg er hele vejen obs på, at alle hvalpene er med på det nye, så ingen står tilbage med en usikkerhed, før næste skridt skal tages. Den første tid hos deres nye familie skal de samme bånd skabes, og jeg tror på, at en almindelig hverdag med forsigtige - og gentagne - introduktioner til lige præcis den families hverdagsoplevelser, giver en psykisk stærk hund, der også senere i livet vil tackle nye ting perfekt, fordi den ikke har oplevet noget dårligt. Også fordi den har sin base - sin ejer - som centrum for sit liv, bliver andre hunde, trafik, støj mm til baggrundsstøj, der ikke er fokusområde, men netop baggrundsstøj.

Jeg har læst denne blog og deler den med jer - den beskriver så godt (og meget bedre end jeg selv kan), hvad jeg altid har følt, var den rigtige metode til at give jeres hvalpe en god opvækst. Læs den - og mærk efter, om du er enig. Jeg har selv oplevet mine hvalpe tage videre i livet fyldt med selvtillid/tillid til verden, så noget må virke. Og ikke mindst mit valg af forældre til mine hvalpe, for det er så sikkert som amen i kirken, at sindet er arveligt og er med til at forstærke, hvordan de tackler livet fremover.

http://www.collared-scholar.com/more-harm-than-good-3-reasons-why-i-never-socialize-my-puppies/

Jeg vil aldrig, aldrig bestemme, hvad en fremtidig familie til vores hvalpe skal gøre, når de henter en hvalp hos mig, for vi gør alle det, vi mener er det bedste (indenfor grænserne for normal adfærd altså 😀). Men jeg går i dialog med familierne, og de kan tage det med, de kan bruge af det, der bliver talt om. Sådan har jeg altid selv ageret og er nået frem til at gøre det, jeg selv mener virker - og jeg lytter og respekterer, at andre har anden mening om dette hotte emne 😉

Del siden